Grundejers forpligtelser for veje
Som grundejere er forpligtede til at passe beplantningen langs vejene, så der er minimum 4 meters frihøjde til køretøjer på vejene og 2,5 meters frihøjde til gående langs fortorve og rabatter, samt at beplantningen skal være skåret tilbage, så den ikke tager udsyn eller tvinger gående ud på vejene. Se kommunens anbefalinger
Støj-gener
Bestyrelsen henstiller til, at man så vidt muligt begrænser brugen af motoriserede haveredskaber om aftenen og i weekender samt på helligdage efter kl. 12, specielt i sommersæsonen, og vi henleder samtidig opmærksomheden på, at højrøstet feststemt optræden med lidt musik på terrassen en hverdagsaften, kan virke generende for de omkringboende, som måske ikke holder ferie, men skal tidligt op og på arbejdet.
For høj musik i haven er forbudt
Det kan straffes med bøde at spille musik, der er til væsentlig ulempe for de omkringboende, står der i Ordensbekendtgørelsen, som politiet følger. Det betyder, at det er forbudt at spille så høj musik i haven, at det generer naboerne. Om musik i haven er til gene afhænger blandt andet af tidspunktet. Det er forskel på at spille musik klokken 2 om natten og klokken 14 om dagen.
Start altid med at komme med en venlig henstilling til din nabo om at skrue ned for musikken, før du kontakter politiet. Det vil altid være bedre for naboskabet, hvis du kan få ro på denne måde.
Hunde på stranden
Hunde skal holdes i snor på stranden i perioden 1. april – 30 september. På strande med blåt flag, er det ikke tilladt at have hund med.